Undervisningsministeriet

Undervisningstimer per skoleår

20.11.2009Skolernes planlagte undervisningstimer kan nu ses for det enkelte skoleår 2006/07, 2007/08 og 2008/09. Opgørelsen giver også mulighed for sammenholde skolens timetal med anbefalede vejledende timetal.

UNI•C Statistik og Analyse har udarbejdet en opgørelse af folkeskolernes planlagte undervisningstimer for årene 2006/07, 2007/08 og 2008/09.

De planlagte timer kan nu ses for det enkelte skoleår

Opgørelsen viser, hvordan den enkelte skole har planlagt det gennemsnitlige timetal for det enkelte fag for hvert klassetrin i de tre skoleår 2006/07, 2007/08 og 2008/09. Det planlagte timetal er opgjort pr. 5. september i skoleåret. Her finder du opgørelsen over planlagte undervisningstimer per skoleår.

I opgørelsen kan skolens timetal sammenholdes med det anbefalede vejledende timetal fra Undervisningsministeriet.

Den nye opgørelse er et supplement til databasen oversigten over skolernes minimumstimetal, som viser hvordan den enkelte skole lever op til minimumstimetallene, der beregnes over en periode på tre år. Se eventuelt vejledningen om undervisningstimetal i folkeskolen.

Kommune- og landsgennemsnit

Opgørelsen viser også, hvordan skolens timetal forholder sig til både det gennemsnitlige timetal i kommunen samt det gennemsnitlige timetal på landsplan.

Opgørelsen giver kun mulighed for at se om de gennemsnitlige timetal det enkelte skoleår ligger over eller under de anbefalede vejledende timetal fra Undervisningsministeriet. Det betyder ikke nødvendigvis, at timetallet, hvis det er anført til at ligge under det vejledende timetal samlet set ligger under Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal, da disse beregnes over tre skoleår.

Sidst opdateret:  30.03.2010