Kortlægning af arbejdsmarkedets efterspørgsel på internationale kompetencer og interessen for at etablere praktikophold i udlandet

Kortlægning af arbejdsmarkedets efterspørgsel på internationale kompetencer og interessen for at etablere praktikophold i udlandet Formålet med undersøgelsen er at kortlægge aftagernes syn på udlandsophold under studierne; det vil sige at afdække private og offentlige virksomheders efterspørgsel efter interna­tionale kompetencer blandt dimittender med en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. at kortlægge virksomhedernes interesse for aktivt gå ind i at etablere praktikophold i udlandet. Herunder også at afdække aftagernes forståelse for og definition af begrebet internationale kompetencer. at vurdere internationale kompetencer i relation til øvrige efterspurgte kompetencer. at få indsigt i, hvilke internationale udfordringer de private og offentlige virksomheder har de næste år frem. Kortlægningen er baseret på interview med 26 offentlige og private virksom­heder. Virksomhederne er udvalgt på baggrund af en indledende spørgeskemaundersøgelse med det formål at opnå viden i relation til kortlægningen samt at screene og rekruttere relevante virksomheder. Et mindre antal virksomheder er udvalgt via FBE’s netværk. I udvælgelsen af virksomheder er der taget højde for en række forskellige kriterier: branchefordeling, uddannelsesretninger, geografi, praktikerfaring mv. Undersøgelsen er gennemført af FBE – Forum for Business Education: Efter­spørgslen på internationale kompetencer og interessen for at etablere praktikophold i udlandet – hvad siger de offentlige og private virksomheder (2009), FBE.

Samlet set viser undersøgelsen, at internationale erfaringer ikke har første prioritet, når virksomhederne ansætter nye medarbejdere, men at internationale erfaringer alligevel tillægges betydning i ansættelsesprocessen.

Blandt de private virksomheder svarer 14 %, at de internationale erfaringer har meget stor eller stor betydning, mens 33 % tillægger internationale kompetencer nogen betydning. Omtrent halvdelen (53 %) mener, at internationale erfaringer har mindre eller ingen betydning.

Blandt de offentlige virksomheder ­svarer 8 %, at internationale erfaringer har meget stor eller stor betydning, mens 17 % tillægger internationale kompetencer nogen betydning. Næsten hver tredje (74 %) af de offentlige virksomheder mener, at internationale ­erfaringer har mindre eller ingen betydning for ansættelse af nye medarbejdere.

Dette billede understøttes af interview med udvalgte virksomheder, der viser, at internationale kompetencer rangerer lavt i rekrutteringen af medarbejdere med en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse, mens de faglige og personlige kompetencer rangerer højt. Internationale erfaringer og kompetencer ses dog ofte som et plus ved ansøgerne, men disse kompetencer kommer sjældent eksplicit i spil i rekrutteringsprocessen. Sociale og personlige kompetencer samt tidligere beskæftigelse er ofte vigtigere end internationale kompetencer og erfaringer. Det hænger også sammen med, at internationale erfaringer og kompetencer sjældent indgår specifikt i den jobfunktion, der rekrutteres til.

Ikke overraskende tillægger eksportorienterede virksomheder internationale kompetencer større betydning end ­andre typer af virksomheder. Virksomhederne kan generelt inddeles i tre overordnede grupper, der har betydning for efterspørgslen efter interna­tionale erfaringer og kompetencer:

1. Offentlige virksomheder
2. Private ikke-eksportorienterede ­virksomheder
3. Private eksportorienterede virksomheder.

Virksomhedernes internationalisering og behovet for internationale erfaringer og kompetencer viser sig på to ­niveauer

• Praktisk, specifikt og vidensbaseret
  Virksomhederne efterspørger internationale kompetencer i relation til udenlandske samarbejdspartnere og samhandel, da disse er nødvendige for at bestride en bestemt funktion i en virksomhed.
  

• Inspiration, orientering og mindset
  Virksomhederne efterspørger internationale kompetencer med det formål at få for eksempel faglig inspiration til nye metoder eller et andet syn på andre nationaliteter, som kan bidrage positivt både som en del af medarbejdergruppen og for brugerne af virksomhedens service.

En central pointe er, at for at aftagerne kan efterspørge og værdsætte internationale erfaringer og kompetencer hos dimittender, skal behovet først være defineret og formuleret internt i virksomheden, og det er det langt fra altid. Internationale erfaringer og kompetencer opfattes ofte som en bonus ved en ansøger, men ikke en nødvendighed. For andre betragtes det, at en ­ansøger besidder internationale erfaringer og kompetencer, som en selv­følgelighed.

Hvordan forstår virksomhederne ’internationale kompetencer’?
En ting er, hvordan virksomhederne vægter internationale kompetencer i rekrutteringen af nye medarbejdere; noget andet er, hvad virksomhederne forstår ved internationale kompetencer?

Det er interessant, at en konkret færdighed som mundtlige sprogkundskaber scorer højt i begge sektorer. Samlet set er det de mere bløde, interkulturelle kompetencer, som arbejdsgiverne forbinder med internationale kompetencer.

Personlige kompetencer som selvstændighed og personligt drive ligger længere nede på listerne. De fleste virksomheder begrunder det med, at kompetencer i denne kategori lige så godt kan erhverves i Danmark. Personlige, sociale og faglige kompetencer vurderes til gengæld højest, når virksomhederne skal vurdere, hvilke kompetencer der er vigtigst ved ansættelse af nye medarbejdere med en erhvervs­akademi- eller professionsbacheloruddannelse.

Det er interessant set i sammenligning med, at virksomhederne generelt er enige om, at unge bliver mere modne af et udlandsophold i forbindelse med deres studier. I forhold til praktikophold mener virksomhederne, at et udlandsophold vidner om modenhed, personligt drive og selvstændighed, og der er bred enighed om, at det er godt for unge at lære at stå på egne ben og at klare sig selv.

De offentlige virksomheder vurderer, at den største sidegevinst ved praktik i udlandet er, at de unge får et nyt, positivt syn på danske forhold. De vurderer, at det gør et stort indtryk på de studerende at se, hvilke forhold professionen udøves under i andre lande, hvilket kan bidrage positivt til reflek­sion over egen faglighed og øget bevidsthed om danske forhold.

Hvordan opleves ­internationaliseringen?
Undersøgelsen viser, at hvor interna­tionalisering er et vilkår for den private sektor for at klare sig i den globale konkurrence, er internationalisering i de offentlige virksomheder ofte båret af ildsjæle og personligt engagement.

De offentlige virksomheder fortæller, at den offentlige sektor i stigende grad påvirkes af internationaliseringen på forskellig vis. Internationaliseringen kan blandt andet mærkes via øgede krav om dokumentation. Flere steder er man meget optaget af internationalisering som en vigtig og nødvendig kilde til inspiration. Det er vigtigt at erfare, hvordan man løser de tilsvarende velfærdsopgaver i andre lande. Mange offentlige virksomheder understreger det vigtige i, at deres medarbejdere forstår andre kulturer, da det offentlige også servicerer borgere, som ikke er etnisk danske. Samtidig skal den offentlige service også kunne rumme de samfundsgrupper, som i kraft af deres arbejdsliv bliver mere og mere internationaliserede i deres livsstil, og som for eksempel har brug for dagsinstitutioner og andre kommunale ydelser, der har fleksible åbningstider.

 

Private virksomheder

Evne til at samarbejde med udenlandske kolleger Mundtlige sprogkundskaber Accept af kulturforskelle Interkulturel kommunikation Globalt udsyn – tænker ikke kun nationalt Skriftlige sprogkundskaber Internationalt fagligt netværk Kulturforståelse Viden om international sam­handel og økonomi Personligt ”drive” Omstillingsparathed Gode samarbejdsevner Selvstændighed Større faglighed Viden om international projektmanagement

Offentlige virksomheder

Mundtlige sprogkundskaber Omstillingsparathed Evne til at kunne samarbejde med udenlandske kolleger Interkulturel kommunikation Skriftlige sprogkundskaber Gode samarbejdsevner Accept af kulturforskelle Globalt udsyn, tænker ikke kun nationalt Selvstændighed Kulturforståelse Internationalt fagligt netværk Personligt ’drive’ Større faglighed Viden om internationalt sam­handel og økonomi Viden om international projektmanagement