Det kan være svært for både faglærere og undervisere i ord- og regneværksteder hurtigt at vurdere, hvilke deltagere der kan have glæde af og behov for tilbuddene i værkstedet. Derfor er muligheden for at nå målgruppen størst, hvis alle deltagere informeres. Kommende deltagere kan indirekte blive informeret på skolens hjemmeside, i informationsfoldere, der udsendes sammen med optagelsesbreve, på informationsplancher på gange, i faglokaler og kantine. På en af skolerne ligger ord- og regneværkstedet centralt i forhold til både elevkantine og de faglige værksteder. Døren til værkstedet står bogstavelig talt åben, og der står Åben med store typer på døren. Der er desuden placeret et stort skilt på gulvet uden for lokalet, så alle tydeligt kan se, at man er velkommen her, og at man bare kan komme ind, hvis man har brug for hjælp. Der står: Det skal ikke være så svært.
Den direkte information kan være receptionistens besvarelse af spørgsmål om muligheden for hjælp under den aktuelle uddannelse og faglærerens information ved uddannelsesstart fulgt op af, at faglæreren tager hele holdet med i ord- og regneværkstedet. På den måde er deltagerne fra uddannelsens start bekendt med mulighederne for støtte, ord- og regneværkstedets placering og har fået navn og ansigt på underviserne.
Skolerne har gode erfaringer med at introducere ord- og regneværkstederne allerede på første kursusdag.
| Underviseren |
|
“Hver mandag møder de nye deltagere i kantinen, hvor de bliver fordelt på kurserne, og får samtidig informationer om muligheden for hjælp i værkstedet.” |
Det handler under alle omstændigheder om at nå målgruppen og få deltagerne til at synes, det er o.k. at tage imod tilbuddet om støtte. Og der kan være behov for at være kreativ for at komme igennem med budskabet. På en skole kalder de tilbuddet for Førstehjælp til ord og tal. På en anden skole er der tale om Sekretærhjælp.
| Underviseren |
|
“Vi kalder det gratis sekretær, fordi det ikke skal lyde som specialundervisning. Det er der deltagere, der har fået rigeligt af. Og jeg ved igennem mine mange år i
AMU, at de der mænd, som har klaret sig ganske udmærket, ikke synes om det. Men det med sekretærhjælp griner de af og spørger, om de skal sidde på skødet. Det er godt at kunne grine lidt af det.” |
Også selve ord- og regneværkstedet har fået forskellige navne på skolerne. Et sted kaldes det serviceværkstedet. Alle ord- og regneværkstederne forsøger på forskellig måde at signalere, at der ikke er tale om specialundervisning, men om undervisning, der ligger tæt op af den faglige værkstedsundervisning.
Heller ikke når det drejer sig om tilbuddet til AMU-deltagere om screening af læse- og regnefærdigheder, er det nok at informere skriftligt.
| Underviseren |
|
“I alle undervisningslokaler bliver der informeret om muligheden for at få afprøvet læse- og regnefærdighederne – og vi har oplyst alle faglærerne om det. Men der er ikke rigtigt nogen, der har meldt sig frivilligt. Vi overvejer at afholde testen lidt mere systematisk”. |
Der er forskellige fordele ved forskellige måder at informere på.
Skriftlige informationsmaterialer som plancher og skilte på skolen er gode, fordi de hele tiden er synlige – de er nærmest ikke til at overse. Se eksempler på flyere til deltagere i bilagene.
Flyers og informationsfoldere er gode, fordi de kan tages med hjem og læses endnu en gang og eventuelt drøftes med familie og venner. Samtidig kan materialerne sendes eller udleveres til virksomheder, jobcentre og andre, som kan videregive informationerne
til målgruppen.
Ved udarbejdelse af skriftlige informationsmaterialer er det vigtigt, at tilbuddet er klart beskrevet og rettet mod målgruppen. I stedet for at forsøge at nå både virksomhedsledere, tillidsmænd og potentielle deltagere med en og samme informationsfolder, er det langt mere hensigtsmæssigt at udfærdige en til hver målgruppe. Se eksempel på flyer til deltagere i bilag 2 og eksempel på informationsfolder til
virksomheder i bilag 3.
Især i skriftlige materialer rettet mod deltagerne er det endvidere en fordel, at der er navne på og fotos af underviserne i ord- og regneværkstedet. Det giver deltagerne mulighed for at genkende og tage kontakt med underviserne i kantinen eller på gangen i pauser.
Men de skriftlige materialer kan ikke stå alene. Der er brug for et ansigt, en person af kød og blod, for at deltagerne føler sig trygge og opsøger hjælpen.
Det er derfor en god idé, at underviserne i ord- og regneværkstederne besøger deltagere og faglærere i de faglige værksteder.
| Underviseren |
|
“Jeg går rundt og hyggesnakker på kurserne, og så er der nogle, der melder sig, eller også siger faglæreren: Kan du ikke lige snakke med ham der, jeg tror, han har
svært ved at læse kompendiet.” |