EU og vejledning
I EU-regi er vejledning for alvor kommet på dagsordenen i de senere år. Her kan du læse mere om de vigtigste policy papers, netværk og undersøgelser.
Cirius
CIRIUS er en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og udvikling, som arbejder for internationalisering af uddannelser og læringsmiljøer.
CIRIUS bidrager til at styrke Danmarks position i det globale samfund ved at fremme uddannelsernes internationalisering, interkulturel forståelse, integration og globalt udsyn. Det gør de ved at:
- være nationalt videncenter, der indsamler, bearbejder og formidler information
- fremme mobilitet og globalt uddannelsessamarbejde
- fremme anerkendelse af udenlandske uddannelses- og erhvervskvalifikationer
- rådgive, vejlede og understøtte borgere, institutioner, organisationer og virksomheder
- udvikle og foreslå politiktiltag samt implementere politiske beslutninger, der styrker uddannelsernes relevans, kvalitet og profil i et globalt perspektiv.
CIRIUS har en hjemmeside, hvor du kan få information om blandt andet godkendelse af udenlandsk eksamen, at studere i udlandet, uddannelser i udlandet og meget mere.
| PLOTEUS |
|
PLOTEUS er en portal om læringsmuligheder i de europæiske lande.
Her kan du blandt andet blive klogere på de europæiske uddannelsessystemer, uddannelsesmuligheder, udvekslingsprogrammer og muligheder for støtte i forbindelse med udveksling.
PLOTEUS hjælper studerende, jobsøgende, beskæftigede, forældre, vejledere og undervisere med at finde information om uddannelse i Europa.
PLOTEUS bliver varetaget af Direktoratet for Uddannelse og Kultur i EU-kommissionen i samarbejde med de nationale ressourcecentre for vejledning. |