Professionshøjskolerne skal klart og tydeligt fortælle de unge, at jobbet som pædagog eller lærer rummer en verden af muligheder for kreativitet, udvikling og dannelse.

Og kommuner og regioner skal sørge for, at de unge undervejs i studierne møder dynamiske og udviklingsorienterede offentlige arbejdspladser, som både kan motivere dem og fastholde dem i deres professionsvalg.
Her har både kommuner og regioner et stort ansvar for at stille gode praktik- og uddannelsespladser til rådighed.

Med disse indledende kommentarer er jeg allerede godt i gang med at svare på stafetspørgsmålet fra Stefan Hermann, rektor på Professionshøjskolen Metropol:

Professionshøjskolerne skal sikre flere og bedre uddannede mennesker til såvel den offentlige velfærdsproduktion som den tekniske og merkantile del af den private sektor. Hvordan skaber vi grundlaget for det? Hvordan kommer vi i mål med professionshøjskoleprojektet? Hvad kan kommuner og regioner gøre for at bidrage til målet?

Nogle meget relevante og påtrængende spørgsmål, fordi vi står over for enorme udfordringer inden for en overskuelig fremtid: Flere børn og ældre i kombination med en dalende arbejdsstyrke, stigende efterspørgsel på velfærdsydelser, globalisering og en økonomi under pres.

Faktorer, der kan blive en brændende platform under udviklingen af Danmarks velfærdssystem, hvis ikke vi handler ansvarligt, proaktivt og klogt.

Uddannelse er efter min bedste overbevisning en helt afgørende del af svaret.

I 1946 blev der født cirka 96.000 børn – i 1986 var tallet cirka 55.000. Den demografiske udvikling i Danmark betyder allerede nu, at der er færre i arbejdsstyrken til at løfte opgaverne, både i forhold til at passe vores børn, uddanne vores unge og drage omsorg for vores ældre og i forhold til at skabe vækst i den private sektor. Og udviklingen vil tage fart i de kommende år. I kommunerne er faglighed og udvikling af folkeskolen højt på den politiske dagsorden. Vi ved, at det er helt afgørende, at børn og unge styrker deres kompetencer inden for blandt andet læsning og naturfag. Og vi ved, at det er afgørende, at vi gør vores til, at unge motiveres og vejledes til et godt efterfølgende uddannelsesvalg. Uddannelse er vores garanti for fortsat velfærd og vækst, og derfor er målet, at alle unge skal have en uddannelse.

Gør op med fordommene

Der er brug for, at flere unge vælger en velfærdsuddannelse som eksempelvis lærer, pædagog eller sygeplejerske. Og netop derfor er det vigtigt at få gjort op med alle fordommene, som blandt andet medier og meningsdannere på godt og ondt tegner af velfærdsprofessionerne – et billede, som ofte ikke rummer den dynamik og kreativitet, som unge efterspørger.

Udviklingen på arbejdsmarkedet og inden for erhvervene går meget stærkt. Professionshøjskolerne matcher med stor succes udviklingen med relevante, målrettede nye uddannelsestilbud. Og det er vigtigt, da væksten i samfundet afhænger af, om virksomhederne kan skaffe veluddannet arbejdskraft. Men jeg tror, at de unge mangler viden om og overblik over de mange muligheder og lidt mere præcise billeder på de spændende job, der venter for enden af uddannelsen.

Brug for innovation

Professionshøjskolerne har en suveræn mulighed for at skabe en kobling mellem teori og praksis som formidler af såvel forskning som ny viden til praksis. Men der er brug for, at professionshøjskolerne tænker med på opgaveløsningen og uddanner de studerende til at tænke i nye, innovative løsninger, både i forhold til deres fag – og ikke mindst på tværs af fag.

Der er for mig ingen tvivl om, at samlingen af professionsuddannelserne i CVU’er er en garant for faglig kvalitet. Men jeg mener, det fortsat er uhyre vigtigt at sikre en lokal forankring, koordinering og dialog mellem professionsuddannelserne, kommunen, det lokale erhvervsliv og arbejdsmarkedet. Det handler først og fremmest om at sikre en relevant faglig viden, som er målrettet lokalområdet, og det handler om at kunne sætte målrettet ind med uddannelsesinitiativer i forhold til konkrete, lokale behov. Det er vigtigt, at vi sikrer og udnytter den synergi, der er i samspillet mellem uddannelserne og lokalsamfundet til at skabe gode betingelser for vækst og velfærd.

Spørgsmål til næste stafetholder, ph.d. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU):
Målet er, at alle unge skal have en uddannelse. Og i den forbindelse er det en særlig udfordring at få unge på kanten motiveret og fastholdt i uddannelsessystemet. Hvilke bud har du på konkrete indsatser, både på kort og lang sigt, som kan være med til at sikre, at flere udsatte unge får en uddannelse?