Jeg har fået Stafetten fra Per Påskesen, forbundssekretær i Dansk Metals uddannelses- og IKT-sekretariat, der stillede spørgsmålet:
Uddannelsesgaranti – og måden, den forvaltes på – kan virke som om, at den primært skal hjælpe med at få 95 procent af en ungdomsårgang igennem en uddannelse. Hvordan sikrer vi en uddannelsesgaranti, der reelt imødekommer unges evner og lyster og samtidig sikrer arbejdsmarkedet den nødvendige, velkvalificerede arbejdskraft?
Testperson på teknisk skole
Da Per Påskesen stillede spørgsmålet til denne stafet, kom jeg til at tænke på mit besøg sidste efterår på Silkeborg Tekniske Skole.
UPS! Og så hang jeg med hovedet nedad i de specialdesignede sikkerhedsseler i en rød, tilrettet Golf, efter jeg var trillet rundt et antal gange. Uden nogen fysiske men overhovedet. Jeg havde fået lov at være testperson på skolens nye sikkerhedsbil, som eleverne havde fremstillet i et tværfagligt samarbejde mellem automekanikere, smede, autolakerere, skiltefolk og karosserifolk.
Pressen var der, og jeg kan love, at eleverne var stolte. Og med rette. Høj faglig kvalitet. Tværfagligt samarbejde. Et produkt, der i dén grad kan bruges. Positiv opmærksomhed om deres skole og deres arbejde.
Giv erhvervsuddannelserne mere prestige
Får vi erhvervsuddannelserne højt op på de unges interne prestigehierarki på uddannelsessiden, har vi næsten automatisk løst den anden del af spørgsmålet: Hvordan sikrer vi samtidig arbejdsmarkedet den nødvendige, velkvalificerede arbejdskraft?
Det gør vi ved at tiltrække mange dygtige og motiverede unge til erhvervsuddannelserne, fordi det er den fedeste uddannelsesvej, de kan forestille sig. Og ikke, fordi det er den sidste vej, de har fået at vide, at de kan begynde på, fordi de vil støde ind i adgangsbegrænsninger til de andre ungdomsuddannelser.
Der er nogle unikke kvaliteter ved erhvervsuddannelsesvejen, som eleverne og lærlingene selv peger på – når de vel at mærke er godt i gang og ikke er blevet bremset af manglende praktikplads, for store forskelle i faglige og personlige kompetencer i grundforløbet eller for mange lærerfri timer.
Lysten til at få en faglært uddannelse og det, der giver kvalitet for de unge, er, at de rent faktisk skaber noget, der har konkret betydning. Der er en fysisk og kropslig side, og det praktiske og teoretiske er fuldt integreret. Man bliver voksen hurtigt, for man deltager i fællesskaber med voksne i praktikken. Man bliver en del af en fagkultur, organisation og historie, og man kan se vejen ud på arbejdsmarkedet med pæn indtjening, god beskæftigelse og stor selvstændighed. I en ret ung alder.
Uddannelsesgarantien er vigtig men ikke tilstrækkelig
Det er der ingen af de studieforberedende ungdomsuddannelser, der kan prale af. I gymnasierne skaber man ikke et produkt, der kan bruges her og nu. Man deltager ikke i voksenfællesskaber. Man ved ikke, hvad man skal bruge sin uddannelse til, for der venter mange års videre uddannelse, og man kan ikke etablere sig selv i et voksenliv med fast arbejde fra dag ét.
Men fordelen for de unge i de studieforberedende uddannelser er, at de ved, at de kan gøre deres uddannelse færdig. Det ved man ikke i erhvervsuddannelserne, fordi regeringen vedvarende sår tvivl om uddannelsesgarantien. Unge skal vide, de kan gøre en faglig uddannelse færdig – derfor er uddannelsesgarantien så vigtig. Men det er ikke tilstrækkeligt.
Skal lysten til den faglige uddannelse bevares, må kvaliteten være skyhøj. Nogle af de væsentligste udfordringer, vi skal have løst, er følgende:
Etablér campusmiljøer
Vi skal væk fra opdelte uddannelsesmiljøer og i stedet etablere campusmiljøer, hvor de forskellige ungdomsuddannelser ligger i nærheden af hinanden. Med fælles idrætsfaciliteter, lærerudveksling, almene fag på højt niveau på grund af samarbejder, fælles fester og fredagsbar, som de har på gymnasierne.
Brug for flere erhvervsfaglige kostskoler
Der skal etableres flere, moderne erhvervsfaglige kostskoler som Den jydske Haandværkerskole, hvor stærke håndværksmæssige traditioner kombineres med den nyeste teknologiske viden.
Det kan være svært som 16-17-årig at rejse væk hjemmefra, så kostskolemiljøet er afgørende for fastholdelse med gode værelser, vægt på sund og lækker mad i de fælles bistroer, fælles fritidsaktiviteter og en omfattende efter- og videreuddannelsesaktivitet, så perspektivet for videre uddannelse er tydelig.
Mere kvalitet i skolepraktikken
Der er ingen vej uden om høj kvalitet i praktikken. Kvaliteten i skolepraktikken skal udvikles gennem praktikcentre, hvor de unge uddannes af svende, og hvor der åbnes for egentlig produktion.
Men kvaliteten i virksomhedspraktikken skal også være høj. Frafald skyldes dårlige oplevelser i virksomhedspraktikken. De faglige udvalg skal ikke gå på kompromis med kvaliteten og tænke, at det er bedre med en dårlig praktikplads end ingen praktikplads. Det hjælper hverken den unge eller virksomhederne.
Sidst, men ikke mindst, skal værkstedsmiljøerne på skolerne være topmoderne og med den teknologi, de unge møder på arbejdsmarkedet. Så kommer eleverne og lærlingene ud med den nyeste viden, også til deres praktikvirksomheder, som da vil se en ekstra attraktion i at tage en lærling.
Jeg giver Stafetten videre til Lilla Voss, pensioneret fra Undervisningsministeriet i 2009 og nu privat konsulent inden for it i undervisningen. Jeg har følgende spørgsmål til Lilla:
Hvordan vil du foreslå, at folkeskolen skal bruge it, internet og e-læring i undervisningen for at være helt i front med at udvikle de it-kompetencer, eleverne bør have med sig til fremtidens uddannelses- og arbejdsmarked?