Undervisningsministeriet

Styring og ansvar på frie skoler

Skolestyrelsen har ansvar for at føre tilsyn med de frie grundskoler, mens Undervisningsministeriet har ansvar for at føre tilsyn med de frie kostskoler - efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler samt højskoler.


Tilsyn på frie grundskoler

Skolestyrelsen varetager Undervisningsministeriets tilsyn med de frie grundskoler for så vidt angår, om undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette foregår via tilbagevendende tilsynsrunder, vejledning af og korrespondance med skoler og forældre om friskolelovens krav om undervisning, undervisningsplaner, evaluering og frihed og folkestyre, tilsynserklæring m.m.

Institutionelt tilsyn

I Undervisningsministeriet fører Institutionsafdelingen tilsyn med frie grundskoler og frie kostskolers institutionelle forhold. Det drejer sig blandt andet om skolernes vedtægter, styrelsesforhold, regnskaber og anvendelse af tilskud. I boksen til højre finder du et link til tilsyn under området "For Institutioner".

Tilsyn på frie kostskoler

Undervisningsministeriet er desuden ansvarlig for at føre et indholdsmæssigt tilsyn med højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (de frie kostskoler). I Undervisningsministeriets afdeling for Grundskole og Folkeoplysning føres tilsyn med de frie kostskolers undervisning og samvær. Optager efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler undervisningspligtige elever, skal disse modtage en undervisning, der står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Dette tilsyn gennemføres enten direkte på den enkelte institution eller gennem tilsynskampagner rettet mod særlige fokusområder. Den 23. marts 2006 udkom en rapport om tilsyn med værdigrundlag og selvevaluering på frie kostskoler, herunder efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler i årene 2004/05. I boksen til højre kan du se et link til rapporten.

Vurdér denne side

Vurdér denne side

Sidst opdateret:  10.06.2010