Er der sket ændringer i antallet af brugere i kommunikationscentre og hjælpemiddelcentraler? Er der sket ændringer i antallet af brugere, som modtager tilbud i kommunerne? Og hvordan løser kommunerne opgaven?
Disse spørgsmål bliver besvaret i en ny undersøgelse fra Rambøll, der viser udviklingen siden kommunalreformen i 2007.
Regionale tilbud bruges fortsat mest på voksenområdet
På kommunikationsområdet for voksne anvendes de regionale specialiserede tilbud mindst lige så meget som tidligere, og kommunerne beretter om stigende efterspørgsel efter ydelser.
70 procent af kommunerne køber ydelser fra tilbud uden for kommunen, og kun få kommuner har valgt at etablere egne tilbud. Forklaringen er, at opgaveløsningen ikke direkte kan kobles med eksisterende tilbud, og at der dermed ikke kan opnås fordele ved, at kommunen selv løser opgaven.
Kommunerne har hjemtaget opgaverne på børneområdet
På den del af kommunikationsområdet, hvor brugerne er børn, har kommunerne i vid udstrækning hjemtaget opgaverne og anvender dermed i mindre grad end tidligere specialiserede tilbud på kommunikationscentrene. Tendensen ses især på ydelser inden for tale- og hørevanskeligheder. På synsområdet er anvendelsen af kommunikationscentrene uændret.
Kommunernes beslutninger om at hjemtage opgaverne er baseret på overvejelser om økonomi og vurderinger af den nødvendige faglige ekspertise. Kommunerne har typisk hjemtaget opgaver på områder, der kan integreres med allerede eksisterende opgaver og medarbejderkompetencer.
Ingen væsentlige ændringer i samlet indsats
Udviklingen i udgifter, antal deltagere og antal klagesager til klagenævnet for vidtgående specialundervisning indikerer, at der ikke er sket væsentlige ændringer i den samlede indsats på kommunikationsområdet.
Der er ikke nedlagt kommunikationscentre siden kommunalreformen, dog er to centre blevet lagt sammen.
Ved kommunalreformen 2007 overtog kommunalbestyrelserne ansvaret for og finansieringen af tilbuddene inden for kommunikationsområdet. Driften af kommunikationscentrene blev som udgangspunkt overført til regionerne, men med mulighed for, at beliggenhedskommunerne kunne overtage driften. Kommunalbestyrelserne og regionsråd fik pligt til at indgå rammeaftaler om brug og udvikling af kommunikationscentre.
En oversigt i Rambølls undersøgelse viser, at der er 30 kommunikationscentre i landet, hvoraf de 18 drives af en region og de 12 af en kommune.
| Fakta: Om kommunikationsområdet |
|
Kommunikationscentre tilbyder specialundervisning og specialrådgivning til borgere med funktionsnedsættelse inden for eksempel tale-/stemme-, høre- og synsområdet.
Ved siden af de borgerrettede opgaver rådgiver og vejleder centrene fagpersoner og pårørende. Nogle kommunikationscentre er specialiserede på enten børne- eller voksenområdet, mens andre dækker både børn og voksne. |
| Fakta: Om undersøgelsen |
|
Rambøll gennemførte i august til november 2009 undersøgelsen af det specialiserede hjælpemiddel- og kommunikationsområde. Undersøgelsen kortlægger udviklingen af kommunikationsområdet efter kommunalreformen.
Baggrunden for undersøgelsen var, at der skete ændringer på kommunikationsområdet – for eksempel faldt deltagerantallet hos kommunikationscentrene, og det så ud til, at kommunerne i højere grad løste opgaverne selv.
Undersøgelsen er gennemført for Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet. |