”Jamen, vi HAR slukket dem.” It- og tysklærer Lone Nielsen blev mødt med skepsis, da hun første gang bad sine elever i 7. klasse på Hornbæk Skole om at lægge deres mobiltelefoner op på bordet i en tysktime.

Men Lone Nielsen var ikke ude på at skælde eleverne ud for sms-skrivning i timerne. Hun ville tværti-mod undersøge, hvordan elevernes mobiltelefoner kunne bruges aktivt i undervisningen. Det første skridt var at kortlægge det tekniske udstyr i mobiltelefonerne, og det viste sig, at samtlige elever havde en mobiltelefon med indbyggede funktioner som kamera og diktafon (lydoptager). Og det åbnede op for nye muligheder i undervisningen.

”Eleverne har for eksempel skullet lave en præsentation af sig selv på tysk på mobiltelefonen ved at fotografere og indtale beskrivelser af forskellige ting fra deres dagligdag. Og det har vist sig at være et rigtig godt redskab. Eleverne synes, det er spændende at arbejde på en anden måde, og det er en god måde at få øvet sin udtale på,” fortæller Lone Nielsen.

Tre i én. Mange mobiltelefoner har både indbygget kamera, diktafon og internet-adgang. Og mobiltelefonen bliver ikke kun brugt som et ekstra undervisningsredskab i tysktimerne. På Hornbæk Skole har man for eksempel også brugt mobilen som et supplement til den traditionelle undervisning i matematik og fysik, hvor eleverne blandt andet har dokumenteret regneopgaver og forsøgsopstillinger med mobilkameraer. 

Målrettet fokus på it

På Hornbæk Skole har man i flere år arbejdet målrettet med at inddrage it og nye medier i undervisningen. Og de medievante børn, der er vokset op med internet og mobiltelefoner, tager hurtigt de nye un-dervisningsformer til sig.

”Vi starter allerede i indskolingen med at inddrage it og nye medier i undervisningen, og selv de mindste elever kan jo allerede en masse i forvejen, så de bliver hurtigt dygtigere end lærerne,” siger Lone Nielsen og smiler.

Det målrettede fokus på it kommer både til udtryk i den almindelige klasseundervisning og i tværgående projekter, hvor nye undervisningsredskaber kan afprøves i en begrænset periode. De tværgående projekter giver lærere, der ikke er fortrolige med de nye teknologiske muligheder, en mulighed for at inddrage nye redskaber i undervisningen.

Webavis, podcast og photostory

Et eksempel på et tværgående projekt er en årlig temauge, hvor eleverne på tværs af klassetrin arbejder koncentreret med et bestemt emne. Her bliver en gruppe elever på tværs af klassetrin inddelt i en særlig ”journalistgruppe”, som skal dokumentere ugens aktiviteter på skolens intranet.

 
Temaugen er i fuld gang og står i år i middelalderens tegn. En gruppe piger fra journalistgruppen er på reportagetur til bålpladsen og interviewer her en af de andre elever til webavisen.

Nogle skriver for eksempel webavis, mens andre fotograferer og udarbejder photostories. Og som noget nyt har eleverne i år haft mulighed for at arbejde med podcast, da Hornbæk Skole er pilotskole for et nyt podcastprogram.

 
Eleverne kan selv vælge, hvilket medie de vil arbejde med under temaugen. Jonathan, Marco og Casper fra 7. klasse har valgt at skrive webavis og skriver, fotograferer og oploader selv artiklerne på skolens intranet.

Fra webcam til wiki

På skolen har man gennem årene arbejdet med en lang række forskellige projekter. En klasse har samarbejdet med en anden klasse om at lave en wiki (en slags webleksikon, hvor eleverne selv genererer indholdet) om boganmeldelser, andre har arbejdet med et historiefortællingsprojekt, hvor eleverne via internettet skulle skrive og fortsætte en historie i samarbejde med en klasse fra et andet land, og andre igen har afholdt en videokonference, hvor eleverne interviewede elever fra en anden skole over web-cam. Fælles for mange af projekterne har været, at de nye tekniske muligheder har åbnet op for samar-bejde med andre skoler på tværs af landsdele og landegrænser.

De mange gode erfaringer gav skolen mulighed for at være med i ENIS-projektet (det Europæiske Netværk af Innovative Skoler), der kørte over fire år fra 2004-2008. Som ENIS-skole fik Hornbæk Sko-le støtte af Undervisningsministeriet til at dyrke og videreformidle skolens it-kompetencer til andre sko-ler i lokalområdet. Og projektet gav nye muligheder for at øge it-satsningen.

”Mange af de projekter, vi startede op under ENIS-forløbet, arbejder vi stadig på at videreudvikle, samtidig med at vi sætter nye projekter i gang. Og så gav ENIS-midlerne os en mulighed for at anskaffe noget nyt teknisk udstyr. For eksempel brugte vi en del af midlerne på at købe smartboards (interaktive tavler, red.),” siger Lone Nielsen.

Det tekniske udstyr er afgørende

Et målrettet fokus på it i undervisningen kræver teknisk kompetence. For det er ikke lige meget, hvilket udstyr man som it-skole investerer i. På Hornbæk Skole er det teknisk it-vejleder Richard Eriksen, der står for indkøb af teknisk udstyr. Og han lægger et stort arbejde i at finde det helt rigtige udstyr.

”Det er afgørende, at udstyret kan arbejde sammen og er ”elev-venligt”, for ellers løber man hurtigt ind i praktiske problemer. Og så har man jo ofte et begrænset budget, men så handler det om at tænke kreativt. Vi gik for eksempel helt væk fra at købe videokameraer, fordi vi fandt ud af, at videofunktionen i de små digitalkameraer er tilstrækkelig til vores formål. Og så er de lettere for eleverne at håndtere,” afslutter Richard Eriksen.