Indledning

Skoleudvikling handler om at udvikle en folkeskole, der skaber resultater for hver enkelt elev.

Frem til juni vil Skolens rejsehold identificere eksempler og bedste praksis i kommuner og skoler. Rejseholdets 360-graders serviceeftersyn skal føre til et nationalt partnerskab til forbedringer af folkeskolen – allerede fra næste skoleår. Jeg glæder mig meget til at høre rejseholdets konklusioner, men indtil da er der ingen grund til at sætte skoleudviklingen på standby.

Vi er i dag samlet for at lade os inspirere af de mange gode ideer og eksempler, der allerede findes ude i landets folkeskoler. Udfordringen for os er ikke, at der er mangel på udvikling i den danske folkeskole, men at finde frem til de gode løsninger, der allerede eksisterer på skolerne, og få videreformidlet dem. Så den lokale handling bliver til en national handling i praksis, der kan sikre danske skolebørn et godt fundament for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Regeringen ønsker at bringe de danske skoleelever i topfem på den internationale scene inden for læsning, matematik, naturfag og engelsk. Og det har vi brug for jeres hjælp til.

95-procent-målsætningen og læsning

Næsten en femtedel af alle unge gennemfører i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det skal vi have gjort noget ved.

En af de grundlæggende forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er, at man kan læse. Andelen af elever uden funktionel læsekompetence er i Danmark 16 procent. Det vil sige, at 16 procent af en ungdomsårgang forlader grundskolen med så begrænsede læsefærdigheder, at det kan være en barriere i forhold til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Heldigvis er danske 4.-klasse-elever blevet bedre til at læse. Den internationale undersøgelse PIRLS viser, at det gennemsnitlige læsestandpunkt er hævet med ét klassetrin siden 1991.

Samme undersøgelse viser dog, at vi stadig kan gøre det bedre. 25 procent af eleverne i 4. klasse læser kun på 3.-klasse-niveau, og 10 procent af de danske 4.-klasser læser dårligere end det internationale gennemsnit.

Flere initiativer for at styrke læsning

For at forbedre læsefærdighederne vil regeringen etablere ”Læsefond for Folkeskolen” med initiativer til indfrielse af læseløftet. Læsefonden kan investere op til 150 millioner kroner årligt som opfølgning på 360-graders-eftersynet.

Der er øremærket 6,2 millioner kroner til tilskud til kommuner, der gerne vil sætte fokus på intensiv og motiverende læsning – også kaldet turbodansk.

Og interessen har været stor. En tredjedel af landets kommuner vil ved udgangen af næste skoleår have gennemført forløb i turbodansk. Jeg er glad for, at så mange kommuner og skoler gør en ekstra indsats for de læsesvage elever.

Forbedring af læsefærdighederne kræver også et fokus på at få alle elever i klassen med, frem for at de henvises til specialundervisning. Som professor Thomas Nordahl siger: ”Gør normalundervisningen bedre i stedet for at øge specialundervisningen.”

Projekt Skoleudvikling

Flere af workshopperne i eftermiddag tager afsæt i Projekt Skoleudvikling, som regeringen igangsatte for lidt over et år siden – sammen med forligskredsene bag globaliseringsaftalen og satspuljeaftalen. Der er i 2009-2011 afsat i alt 63 millioner kroner til projektet for at styrke overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne.

Formålet med Projekt Skoleudvikling er at finde frem til viden om, hvad der skal til for at styrke fagligheden hos fagligt svage og udsatte elever, så de også kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Kommunerne har ved to ansøgningsrunder kunnet søge om tilskud til at igangsætte forsøg inden for fem indsatsområder. Turbodansk, som jeg omtalte før, er et af dem.

Undervisningsassistenter er et af de andre indsatsområder, der har været stor interesse for. Undervisningsassistenterne er inspireret af Finland, og de skal yde støtte til lærere og elever i og uden for undervisningen.

Der er også sat forsøg i gang med:

• erhvervsklasser, der inddrager praktiske forløb i undervisningen
• udvikling af it-støttede undervisningsformer i de enkelte fags didaktik
• lokale taskforcer for skoleudvikling, som har til opgave at styrke organiseringen og implementeringen af pædagogisk udviklingsarbejde.

Der er allerede 76 forsøg i gang inden for Projekt Skoleudvikling, og flere vil komme til fra næste skoleår.

For at forsøgene kan lykkes og overgå til drift – og for at sprede den gode viden – er det vigtigt, at skoleforvaltningen og folkeskolerne i den enkelte kommune samarbejder. Det kan vi se i de forsøg, der allerede er i gang.

På konferencen i dag sætter vi også fokus på en række andre udfordringer, som skoler og kommuner har løst på forbilledlig vis, for eksempel hvordan elevplaner kan bruges som redskab til kvalitetsudvikling, hvad der skal til for at lykkes med specialundervisning, hvordan rummeligheden i folkeskolen kan øges, og hvordan man som skole kan arbejde med at styrke undervisningen af tosprogede elever.

Netop tosprogede elever skal løftes fagligt, hvis flere skal have en ungdomsuddannelse. Regeringen nedsatte i 2008 Tosprogs-Taskforcen, der skal samle og videregive gode redskaber og erfaringer fra hele landet. Taskforcen vil sammen med Guldborgsund Kommune fortælle mere om arbejdet på en af de mange workshopper i eftermiddag.

Samarbejde er fundamentet for skoleudvikling

Et godt samarbejde er fundamentet for en grundskole i udvikling. Der skal samarbejdes mellem landets kommuner, mellem den enkelte kommunalforvaltning og skolen og mellem staten og kommunerne – som denne konference er et eksempel på.

Jeg vil også nævne, at forskning er en vigtig ingrediens i skoleudvikling. Det er vigtigt at sikre, at den nyeste pædagogiske viden når hurtigt ud i klasselokalerne, så viden nyttiggøres i en vekselvirkning mellem forskere og lærere.

KL og skolens parter har i den sammenhæng udgivet oplægget ”Fælles viden – Fælles handling”, som sætter fokus på nyere forskning på skoleområdet og indeholder konkrete forslag til opfølgning. Det vil de fortælle om senere i dag.

I Projekt Skoleudvikling er der afsat penge til evaluering af effekterne af de forsøg, der igangsættes inden for hvert af de fem indsatsområder. Vi vil finde frem til effekterne gennem følgeforskning, så vi fremadrettet kan bruge det, der virker. Resultaterne af evalueringen formidler vi naturligvis videre til jer, når de ligger klar ved udgangen af 2011.

Afslutning

Dagens konference skal altså skabe et rum for vidensdeling, inspiration og debat på tværs af arbejdsområder, kommuner og skoler. Jeg håber, det bliver en indholdsrig dag. Og så ser jeg frem til, at vi fra næste skoleår kan etablere et nationalt partnerskab til forbedringer af folkeskolen.

Tak for jeres engagement og bidrag til udviklingen af folkeskolen.