Udbudsstyringen har til hensigt at sikre bæredygtige faglige miljøer samt en hensigtsmæssig geografisk uddannelsesdækning i forhold til de forskellige uddannelsers formål og målgrupper.
Med udgangspunkt i den geografiske uddannelsesdækning på de forskellige uddannelsesområder skal udbudsstyringen især sikre, at:
- Ungdomsuddannelserne udbydes lokalt som ligeværdige og attraktive valgmuligheder for de unge, så der sikres lokal og regional uddannelsesdækning
- Der er attraktive videregående uddannelsesmuligheder for unge i alle regioner
- Der er relevante uddannelsesmiljøer i hver region til at understøtte den regionale erhvervsudvikling
- Efter- og videreuddannelse forankres regionalt i sammenhæng med grunduddannelserne og institutionernes kompetenceudvikling i forhold til virksomhederne.
Reglerne om Undervisningsministeriets kompetence til at godkende institutioner og eventuelt private udbydere til udbud af godkendte og tilskudsberettigede uddannelser findes i uddannelseslovgivningen.