Om Institutionsregistret
Institutionsregisteret grupperer uddannelsesinstitutioner og deres afdelinger efter den enkelte juridiske institutions hovedformål - typisk i henhold til den institutionslov, institutionen er godkendt efter. En stor uddannelsesinstitution kan have mange afdelinger på flere adresser, herunder tidligere selvstændige institutioner. Tilsammen kan institutionen dække mange forskellige uddannelser.
Institutionsregisteret kan ikke vise, hvor mange steder en bestemt uddannelse udbydes - eller hvilke typer af uddannelse, den enkelte institution udbyder. For eksempel udbydes hf både på almene gymnasier, hf-kurser, VUC’er og professionshøjskoler.
Hvis man søger oplysning om, hvor bestemte uddannelser udbydes, kan dette ses på Uddannelsesguiden.
Læs Brugerhåndbog for Institutionsregister, som blandt andet beskriver indholdet i Institutionsregistret.
Rettelser til institutionsoplysningerne
Oplysningerne i institutionsregisteret vedligeholdes af UNI•C. Ønsker uddannelsesinstitutionen ændringer i oplysningerne, skal man være opmærksom på følgende:
Særligt for selvejende institutioner
Ændringer af institutionsnavn, adresse, postnr. og by skal altid være i overensstemmelse med insti-tutionens vedtægter. UNI•C videresender derfor selvejende uddannelsesinstitutioners ønsker til ret-telser på disse områder til godkendelse i Undervisningsministeriets Institutionskontor 3. Herudover er uddannelsesinstitutionen forpligtet til at sikre, at institutionens CVR-nummer og navnet på insti-tutionens leder er opdateret. Dette sker ved at orientere Undervisningsministeriets Institutionskontor 3 og UNI•C om ændringen.
Generelt for alle
Eventuelle rettelser mailes med oplysning om institutionsnummer og navn.
-
Institutionsnummer: UNI•C er ansvarlig for tildeling af institutionsnumre til nye enheder og opretter kun enhederne, når de er godkendt af de administrerende kommuner/regioner eller Undervisningsministeriet.
-
E-mail: Skal være institutionens officielle e-mail-adresse og ikke personlig, da vigtige meddelelser til institutionen ellers kan gå tabt ved ferie, sygdom og andet fravær.
-
Leder: Navnet på lederen skal være institutionens øverste daglige leder.
Tegnforklaring
Mange institutioner er opdelt i en juridisk enhed (hovedskole) og en eller flere underafdelinger (afdelinger), hvoraf den ene er identisk med den juridiske enhed, hvis der er undervisning på denne. Afdelinger til hovedskoler er i oversigterne markeret ved at være indrykket under hovedskolen og har et foranstillet ikon: ▪
På den enkelte institution er det endvidere anført, hvorvidt institutionen er en afdeling og i så fald, hvilken hovedskole afdelingen tilhører.
Institutionsnummeret er ikke længere informationsbærende
Alle institutioner i institutionsregisteret er identificeret ved et 6-cifret institutionsnummer. Tidligere refererede de første tre cifre i institutionsnummeret til institutionens kommunale beliggenhed, dvs. hvor institutionen fysisk var placeret, medens de tre sidste tre cifre var et fortløbende nummer. Denne tildeling er ændret, således at de første tre cifre ikke længere nødvendigvis refererer til den kommunale inddeling, idet der ikke ændres institutionsnummer på institutioner, som flytter kommune.