Undervisningsmiljøprisen 2010 og de 25.000 kroner, der følger med den, uddeles af undervisningsministeren den 19. april 2010. Prisen uddeles til fire institutioner inden for følgende områder:
- Folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler
- Gymnasiale uddannelser
- Øvrige ungdomsuddannelser
- Voksen- og videregående uddannelser.
Undervisningsmiljøprisen gives til fire institutioner, der har gjort en særlig indsats for eleverne eller de studerendes undervisningsmiljø. Indsatsen kan både vedrøre det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Det er desuden et krav, at den enkelte institution har udarbejdet en komplet undervisningsmiljøvurdering, UMV, som er synlig på institutionens hjemmeside og indberettet til Dansk Center for Undervisningsmiljøs kort.
Dansk Center for Undervisningsmiljø vurderer ansøgningerne, men det er undervisningsminister Bertel Haarder, der beslutter, hvem der skal have prisen.
Hvordan?
I udfylder et elektronisk skema, hvori I blandt andet beskriver, hvordan I arbejder med undervisningsmiljøet, og hvad det konkret betyder for elevernes hverdag. I finder ansøgningsskemaet på Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside.
Der er deadline for ansøgninger mandag den 15. februar 2010.
Film om Undervisningsmiljøprisen