Finanslovens § 20 fastsætter rammerne for følgende uddannelsesområder:
§ 20.2. Grundskolen
Hovedområdet omfatter blandt andet: Frie grundskoler, herunder tyske mindretalsskoler, efterskoler og ungdomskostskoler.
§ 20.3. Erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Hovedområdet omfatter blandt andet: Erhvervsuddannelser, skolepraktik, fodterapeutuddannelsen, adgangsgivende kurser m.v., lokomotivføreruddannelsen og fiskeriuddannelsen.
§ 20.4. Gymnasiale uddannelser
Hovedområdet omfatter blandt andet: Erhvervsgymnasiale uddannelser, offentlig gymnasium- og hf-uddannelse, privat gymnasium- og hf-uddannelse og gymnasiale suppleringskurser.
§ 20.5. Produktionsskoler m.v.
Hovedområdet omfatter produktionsskoler.
§ 20.6. Videregående uddannelser
Hovedområdet omfatter fortrinsvis erhvervsakademiuddannelser og øvrige korte videregående uddannelser, professionsbacheloruddannelser og øvrige (mellemlange) videregående uddannelser.
§ 20.7. Folkeoplysning samt voksen-, efter- og videreuddannelse
Hovedområdet omfatter blandt andet: Folkehøjskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt tværgående folkeoplysende aktiviteter, erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (herunder arbejdsmarkedsuddannelser og åben uddannelse og deltidsuddannelser), træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, almene voksenuddannelser (herunder studentereksamen og højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne).
§ 20.8. Tværgående og internationale aktiviteter
Hovedområdet omfatter blandt andet introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelser.